I dag skal du møde Niels Rejnhold 51 år. Niels arbejder som indretningsarkitekt i eget firma og så er han kunde hos Beckers. Han blev for et par år siden inspireret af vores Zanzibar farvekort. Med udgangspunkt i farverne fra farvekortet har han simpelthen renoveret og farvebestemt sin lejlighed, og resultatet er imponerende synes vi.
Kort om Niels: Niels har læst fransk sprog og kultur på SDU og boet 14 år i Paris (1992-2006). Fra 2006 til 2012 var han ansat hos FLS i Valby, hvor jeg brugte mit franske. I dag Niels indretter han professionelt som selvstændig Han holder af udendørslivet, vinterbader, cykler, inviterer gerne mine venner til god hjemmelavet mad, spiller klaver og holder af at rejse. At male er som at mediterer fortæller han og det er vigtigt for ham at have farver omkring sig.
Når Niels indretter genbruger han gerne sine ting og han blander gammelt med nyt. Han beholder det flotteste og det af bedste kvalitet og mikser med nyt. Det gamle får gerne en opgradering – måske maling eller nyt stof, hvis det er en stol, så det matcher med det nye look. På den måde synes han at sjælen i hjemmet bevares.
Her kan du hør Niels selv berette om renoveringen:
I 2007 købte jeg min andelslejlighed på Ydre Østerbro.
Men først i 2010 gik jeg for alvor i gang med at renovere min lejlighed. Det første skridt i en længere proces var at få sorteret i alt det, jeg over flere år havde samlet på, beholdt eller taget til mig. Nu stod jeg der, og skulle forholde mig skinbarligt til, hvad jeg inderst inde havde lyst til at beholde. Dette gjorde ud fra forskellige kriterier – gør denne ting mig glad? – eller bliver jeg mindet om noget negativt, når jeg ser på denne ting? – passer denne ting til den stil, jeg gerne vil understrege og på en måde rendyrke? – har jeg reelt behov for denne ting? – har jeg tvunget mig selv til at beholde denne ting, fordi det var en gave?
Samtidig tog jeg det store skridt at male mine vægge ud fra Zanzibar Farvkortet fra Beckers Farver
– og jeg tog hele skridtet og fulgte den tanke, der lå bag. I samme moment malede jeg mine afhøvlede gulve hvide, fordi jeg var kørt surt i alt det afsyrede og rå træ. Det tog tid at få de gulve, jeg i dag nyder hver gang, jeg går på dem. Jeg passer godt på mine gulve og beder derfor mine gæster om venligst at tage deres sko af. De flotteste malede trægulve får man ved at tage sig tid til at gøre forarbejdet grundigt – dvs fuge med gulvfugemasse mellem alle plankerne og sætte skurelister på som finish. Det tager tid, men giver det bedste resultat, når man sidder i sin sofa, og øjet ikke falder over sorte steder, fordi der er sprækker.
![køkken ii]()
Mit spisebord har jeg selv malet med Beckers lakmaling glans 70. Men stolene, som jeg købte ubehandlet hos Trævarefabrikernes Udsalg, blev sendt på værksted, hvor de blev sprøjtemalet. Det er umuligt selv at opnå det samme resultat.
![køkken i]()
Bogkasserne i de forskellige rum er ligeledes fra Trævarefabrikernes Udsalg i MDF. Dem har jeg selv malet, så de matcher farvetemaerne i de forskellige rum.
![hjørnestue iii]()
![spisestue ii]()
![soveværelse i]()
Da jeg altid har syntes, det er spændende at indrette og fremhæve det smukke og æstetiske i hjemmet, oprettede jeg i 2013 min egen enkeltmandsvirksomhed som bibeskæftigelse.
Når jeg træder ind i et rum, mærker jeg med det samme, om tingene spiller, om der er en god stemning, om der er balance. Det falder mig helt naturligt. Den evne vil jeg gerne udbygge og dele med andre.
I mit eget hjem lægger jeg stor vægt på: enkelthed, ro, balance, harmoni, æstetik, rød tråd, funktionalitet og lethed.”
Se mere til Niels her:
nielsrejnhold.dk/cases/
nielsrejnhold.dk/samarbejdspartnere/maling-og-diverse-materialer/