Håber du kom godt ind i det nye år. Jeg var til en fest nytårsaften, hvor en af de mandlige gæster havde en klassisk sort habitjakke på med et elegant rødt foer på indersiden. Det slog mig, at man jo kan overføre den raffinerede effekt til fx indersiden af et skab, en skænk og en reol …
Derfor præsenterer jeg dig for den franske arkitekt og designer Charlotte Perriand’s smukke skab, hvor indersiden er malet med en klar blå farve – et farverigt og overraskende syn, når man skubber skabslågerne til siden.
Charlotte Perriand er en af de mest bemærkelsesværdige kvinder i udviklingen af modernistiske møbeldesign. Hun er ret hot i disse år. Hun er bla. kendt for sit modulopbygget reolsystem “Nuage” med Bauhaus-farver, og som er inspireret af japansk arkitektur. Møblet her er ikke fra denne serie, men den har den karakteristiske Bauhaus blå.
Idé: Lad dig inspirere af en stor mester. Mal indersiden af dit møbel med Bauhaus farverne rød, blå, grøn, gul, grå, sort eller hvid, eller den farve, du nu er til eller matcher dit hjem. Tjek evt. vores store udvalg af farver ud her.
Møblet her er fra 1959 – se kilde.
